Med købet af Karens lille Hus fra Simplyboheme.com har jeg fået et stort ønske opfyldt
- at holde ferie hos min datter og dennes familie uden at føle mig som gæst
- jeg kan trække mig til ”min lille hule” og læse i fred eller bare slappe af og nyde udsigten
- mine børnebørn kommer til mig, når de har lyst – og hvem smelter ikke om hjertet, når der kl 7 om morgenen står en lille dreng på trappen med sin yoghurt i armen og spørger, om han må komme ind og spise morgenmad hos mig
- eller den næstældste dreng kommer over for at høre P8 og siger : ”mormor – du hører altid sådan noget dejlig jazz”
- der er altid en ekstra soveplads til et barnebarn
- vi kan snakke sammen uden forstyrrelser
- jeg kan sidde på trappen og nyde aftensolen og samtidig se børnebørnene spille fodbold i haven
Karens lille Hus kan varmt anbefales som feriebolig – der er el, vand og varme, tekøkken samt tørkloset, hvis man ønsker dette , så det er mere end bare et ekstra værelse.
I selv den koldeste måned tager det kun ml ½ – 1 time at opnå en temp på 20 gr
Min datter og svigersøn bruger ofte selv Karens lille hus til læseværelse
i en travl og hektisk hverdag med 3 drengebørn.
Anmeldt af
Ulla Warming , Sønderborg
Karens lille hus blev placeret 7 km fra Lemvig sommeren 2015